Indiana Jones and the Great Circle
Machine Games & Bethesda Softworks
Jeg må indrømme, at jeg var nervøs. Kunne MachineGames virkelig skabe et Indiana Jones-eventyr, der føltes lige så autentisk som Spielbergs og Lucas’ berømte filmtrilogi. Efter at have tilbragt timer i Indiana Jones and the Great Circle kan jeg med lettelse sige: Ja, det lykkes! MachineGames har skabt en fortælling, der føles som den sande fjerde film i serien – en, der respekterer universet og undgår de samme faldgruber som Kingdom of the Crystal Skull og for slet ikke at nævne Dial of Destiny.
Historien finder sted i 1937, mellem Raiders of the Lost Ark og The Last Crusade. Vi møder Indy sovende bag sit skrivebord på universitetet, men hans rolige aften bliver hurtigt afbrudt af tumult i et nærliggende lokale. Da han undersøger sagen, konfronteres han af en tre meter høj kæmpe, der taler et uforståeligt sprog. En klassisk Indiana Jones-nævekamp følger, men denne gang må Indy se sig besejret. Kæmpen stikker af med en mystisk artefakt, spor efterlades, og det sender vores helt til Vatikanstaten.
Her introduceres vi for Ginetta "Gina" Lombardi, Indys charmerende nye sidekick, samt spillets hovedskurk, Sturmbannführer Emmerich Voss. Hvad er hans agenda, og hvad er The Great Circle? For at finde svarene må Indy rejse verden rundt, kæmpe mod fascister – herunder de notoriske nazister – og opklare et mysterium, der indbefatter overnaturlige kræfter.
De klassiske nævekampsekvenser er med, revolveren kan bruges, og selvfølgelig spiller den ikoniske pisk en central rolle. Spillet er primært i førsteperson, hvilket fungerer overraskende godt – man føler virkelig, at man ser verden gennem Indiana Jones' øjne. Dog skiftes der til tredjeperson, når man klatrer eller svinger sig i pisken, hvilket generelt fungerer fint.
Kampdelen er interessant, da spillet opfordrer til at bruge næverne frem for våben – præcis som i filmene. Indy er ikke en typisk skydespilshelt, og derfor er revolveren kun til brug i desperate situationer. Pisken kan ofte bruges til at afvæbne fjender eller lamme dem i stedet for at gå direkte til våbenmagt. Indy har en stamina-bar, hvilket betyder, at du ikke bare kan slå løs uden konsekvens. Du bliver nødt til at tage pauser eller finde strategiske løsninger i kamp. The Great Circle er ikke kun et actionspil, men et stealth adventure, hvor det ofte er klogere at snige sig forbi fjender end at konfrontere dem direkte. Man kan også distrahere fjender ved at kaste flasker eller andre genstande, hvilket skaber flere taktiske muligheder.
Banedesignet er imponerende. Selvom spillet kan virke lineært, tilbyder det stor frihed i, hvordan du løser missionerne. Vil du snige dig gennem kloakkerne, klatre over bygninger eller skjule dig bag en forklædning?
En særlig mindeværdig oplevelse var, da jeg forklædte mig som præst for at nærme mig en vagtpost. Men efter at have snuset lidt for meget rundt, begyndte vagterne at ane uråd, hvilket tvang mig til en desperat flugt – en fantastisk detalje, der virkelig understreger spillets dynamik.
Lydsiden imponerer fra start til slut. Troy Baker leverer en fremragende præstation som Indiana Jones, og selv Harrison Ford har rost hans arbejde. Baker tilfører sin egen charme, men rammer stadig den helt rigtige tone. Lydeffekterne er også i topklasse – de ikoniske næveslag fra de originale film er gengivet perfekt, og lyden af revolveren føles autentisk. Desuden taler karaktererne deres respektive sprog, tyskere taler tysk, og italienere taler italiensk og andre nationaliteter som man møder på sin færd. Det tilføjer et ekstra lag af originalitet.
Og så er der musikken. Den er komponeret af Gordy Haab, som formår at indfange Indiana Jones-ånden til perfektion og forstærker spillets filmiske oplevelse. Alt i alt fungerer det hele – og det holder.
Ingen Indiana Jones-fortælling fungerer uden en mindeværdig skurk, og Emmerich Voss lever til fulde op til forventningerne. Han er den klassiske Indiana Jones-antagonist – en balancegang mellem genialitet og vanvid. Hans arrogante intellekt og besættelse af arkæologi gør ham til en værdig modstander for Indy, mens hans diabolske smil og uforudsigelige natur skaber en konstant følelse af uro. Voss er en mand, der er villig til at satse alt, fordi han ikke føler, han har noget at miste – en farlig cocktail, der virkelig vækker stærke følelser i spilleren. Det er fremragende skruet sammen.
Hvis der er noget der gør Indiana Jones elskelig i spilverdenen, så er det brugen af gåder, og The Great Circle skuffer ikke. Spillet lægger stor vægt på udfordrende gåder, hvor man skal bruge spor fra omgivelserne – lige fra små sedler til store kalkmalerier. Et af de mere unikke elementer i spillet er kameraet, som ikke blot fungerer som et simpelt værktøj til at tage billeder, men også spiller en central rolle i gådeløsningen. Det giver en ekstra dimension til gameplayet, hvor observation og opdagelse belønnes. Samtidig kan man optjene Adventure Points ved at fotografere seværdigheder, gåder eller personer, hvilket låser op for nye evner og opgraderinger. Denne mekanik tilføjer en motiverende progression og opfordrer spilleren til at udforske omgivelserne mere grundigt.
Selvom Indiana Jones and The Great Circle er en fantastisk oplevelse, har det også fejl og mangler. Kunstig intelligens halter, især i snigsekvenserne. Gina kan for eksempel gå lige forbi fjender uden at blive opdaget, mens Indy straks vækker mistanke. Fjenderne reagerer heller ikke altid realistisk – du kan slå en vagt ned få meter fra en patrulje uden, at nogen opdager det.
Spillet byder på spændende opgaver, men kan til tider være frustrerende. En mission, hvor jeg skulle fotografere 10 antikke inskriptioner, blev en prøvelse i tålmodighed. Efter at have fundet ni af dem, ledte jeg længe efter den sidste – kun for at opdage, at den befandt sig i et bibliotek, jeg tidligere havde besøgt, men som nu var låst. Da der ikke var nogen mulighed for at vende tilbage, måtte jeg opgive sidehistorien, hvilket efterlod en flad fornemmelse. Desuden kan animationerne virke stive. Ansigterne bevæger sig ikke altid, hvilket får karaktererne til at fremstå livløse og distancerede. Disse elementer trækker ned i oplevelsen, selvom spillets verden og opgaver generelt er interessante.
Konklusion
MachineGames har med Indiana Jones and The Great Circle skabt et eventyr, der i ånd og stil føles som en værdig efterfølger til den originale trilogi. Fra de intense actionsekvenser til den spændende gådeløsning emmer spillet af klassisk Indy-stemning. Historien balancerer humor og respekt for sit kildemateriale på fornem vis. Fortællingen bevarer originalens ånd uden at miste sin egen charme, og forfatterens indsigt i materialet skinner igennem. En velskrevet og charmerende oplevelse, der vil glæde både nye og gamle fans. Troy Baker leverer en solid præstation som Indiana Jones, hvor han elegant rammer nuancerne i Harrison Fords ikoniske rolle. Lyddesignet og soundtracket spiller også en afgørende rolle for den filmiske oplevelse. Musikken føles autentisk og understøtter både de eksplosive øjeblikke og de mere afdæmpede sekvenser med stor effekt. Desværre lider spillet under en række tekniske udfordringer. Den kunstige intelligens virker ofte ufærdig, hvilket kan resultere i klodsede fjender og brud i oplevelsen. Derudover føles animationerne til tider livløse, hvilket trækker ned på den ellers høje produktionsværdi. Trods disse mangler formår Indiana Jones and The Great Circle at levere et uforglemmeligt eventyr. Fans af serien vil uden tvivl finde stor glæde i den autentiske atmosfære, de gådefulde templer og de hæsblæsende actionsekvenser. Uanset om du spiller via Game Pass eller vælger at købe det, er dette en oplevelse, der fortjener en plads på din spilsamling.
Indiana Jones er tilbage – og selvom rejsen ikke er fejlfri, er den bestemt værd at tage på.