Path of Exile 2
Path of Exile 2 er langt om længe kommet, men det er kun i Early Access. Kan det svare sig, og er ventetiden værd? Stoffer kigger nærmere og fortæller.
Hack-and-slash-genren har altid haft en særlig plads i mit hjerte, helt tilbage fra Diablo-dagene i 90'erne. Der er noget særligt ved at træde ind i en mørk fantasy-verden som en kriger, der nedkæmper monstre og onde væsner for at nå sine mål. Gennem årene er der kommet utallige Diablo-kloner – nogle har formået at skille sig ud, mens andre er blevet nådesløst kritiseret. Jeg har prøvet en del af dem, og da jeg første gang stiftede bekendtskab med Path of Exile (POE), fangede det hurtigt min interesse. Spillet bød på et dybt og spændende skill tree, som både var givende og udfordrende. Men ligesom i Diablo 2 kunne fejl i opsætningen få konsekvenser, da det kun til en vis grad var muligt at nulstille sine valg. Det krævede virkelig omtanke at planlægge sin progression i spillet. Inden vi dykker ned i spillets struktur, vil jeg kort gennemgå, hvad Early Access-versionen byder på. Som navnet antyder, er det en foreløbig version, og indholdet er begrænset. Her får vi adgang til fem af de i alt tolv planlagte klasser, som forventes i den fulde version, der udkommer om cirka halvandet år. Spillet rummer seks akter, men kun de første tre var tilgængelige i denne version – hvilket dog viste sig at være rigeligt for at give masser af sjov og underholdning. Det bliver bestemt aldrig kedeligt!
Når det kommer til historien, er den desværre lidt rodet. Spillet kaster os hurtigt ud i handlingen, hvor vi tager rollen som en kriger, hvis mission går helt galt. Din gruppe bliver pludselig angrebet af monstre, og efter en intens kamp dukker en mystisk ond skikkelse op og udsletter alle undtagen dig. Da du vågner op, befinder du dig i en fremmed by, hvor dit mål bliver at finde ud af, hvem denne onde skikkelse er, og hvad der egentlig foregår. Mange spørgsmål melder sig: Hvem er fjenden? Hvad er hans mål? Og hvordan kan du stoppe ham? Byerne i spillet som typisk bliver brugt som en form for base er imponerende designet med dynamiske omgivelser, der føles levende og autentiske. NPC'erne har små detaljer, der giver indtryk af, at de lever deres eget liv. Stemningen minder meget om Diablo – mørk, dyster og fyldt med monstre og ond magi, der gennemsyrer både byerne og omgivelserne. Missionerne og bosskampene er yderst velkonstruerede, og spillet gør et godt arbejde med at introducere hver akts slutboss, så man føler en reel forbindelse til, hvem man skal bekæmpe. Når vi taler om bosskampe, er det værd at nævne, at hvert akt byder på hele 4-5 forskellige kampe. Nogle er centrale for historiens fremdrift, mens andre blot fungerer som ekstra udfordringer. Variationerne i kampene er veludførte og tilfører spillet et forfriskende skift mellem de intense opgør, hvilket fungerer rigtig godt. Generelt er Path of Exile 2 et uhyre svært spil – og lad mig understrege med store bogstaver: MEGET svært. Døden sidder i dit selskab og du vil gang på gang blive tvunget til at justere dine strategier, hvad enten det er for at besejre en frygtindgydende boss eller bare for at overleve mod de almindelige fjender, der bliver stadigt stærkere i takt med, at du stiger i level.
Denne brutale sværhedsgrad kan både være en fordel og en ulempe. På den ene side burde højere sværhedsgrad føre til mere værdifuldt loot – og det sker også ofte. Men jeg oplevede situationer, hvor en bosskamp tog mig uendelig lang tid og krævede så mange forsøg, at jeg (i overført betydning) nær fik hul i tommelfingeren! De gentagne forsøg var frustrerende, men samtidig også enormt tilfredsstillende, når sejren endelig var i hus. Desværre var loot ikke i overflod, og det endte ofte med at frustrere mere, end det egentlig hjalp. Skill-systemet i Path of Exile 2 er både spændende og en væsentlig forbedring i forhold til forgængeren. Evner er ikke længere låst til dit udstyr, men tilgårs i stedet via de såkaldte skill gems. Ved at kombinere aktive og passive skill gems åbner der sig en verden af muligheder for at tilpasse din karakter. I mit første gennemspilning spillede jeg som munk og kombinerede is og ild for at skabe nogle utrolig spektakulære angreb. Det føles utroligt tilfredsstillende at kunne skræddersy sin karakter på denne måde, især for spillere, der værdsætter dybdegående karakterudvikling.
En anden central del af spillet er det massive Skill Tree, der både kan virke overvældende og udfordrende for nye spillere. Systemet kræver tid og forståelse, da fejlopsætninger kan hæmme din progression betydeligt. Men når først man knækker koden, åbner der sig en næsten ubegrænset frihed. Som Krumme så passende synger: "Man ska' gør', hva' man vil." Og det gælder også her – du kan bygge hybrider, trække fra andre klassers grene og skabe et helt unikt build, der matcher din spillestil. Det visuelle i Path of Exile 2 fortjener bestemt opmærksomhed. De detaljerede omgivelser og det dynamiske lys skaber en stemning, der både er dragende og overvældende. Efter min mening lægger spillet et solidt fundament for at kunne konkurrere med Diablo IV på det visuelle plan. Floder, der snor sig gennem mørke marker, trætoppe, hvor broer forbinder skjulte stier, og lys, der falder på helt unikke måder, bidrager til en autentisk og stemningsfuld oplevelse. Alt dette forstærker følelsen af, at man befinder sig i et hack-and-slash-spil, der virkelig mestrer genrens visuelle udtryk. Når vi nu har gennemført det visuelle så er der lyden. Det er virkelig gennemført og spiller en central rolle i at opbygge spillets atmosfære. Man mærker tydeligt, hvordan den spændende og uhyggelige musik trækker én dybere ind i den dystre verden. De stemningsfulde toner, der sætter scenen for et uhyggeligt eventyr, bidrager til følelsen af en levende og spændende verden fuld af hemmeligheder og farer.
Men nu til det store spørgsmål: Er 30 euro virkelig ventetiden værd?
Svaret er ja – hvis du ikke kan vente og gerne vil kaste dig ud i spillet allerede nu. Selvom der er lang tid til, at den endelige free-to-play-version bliver lanceret, kan det sagtens betale sig at hoppe med nu, hvis du er utålmodig. Det er dog vigtigt at huske, at ikke alt er tilgængeligt endnu. Først mod slutningen af 2025 eller starten af 2026 vil vi få adgang til hele spillet med alle dets funktioner. Men indtil da kan Path of Exile 2 klart anbefales, hvis du længes efter en seriøs udfordring og ikke kan vente med at dykke ned i en mørk fantasy-verden. Er du typen, der elsker at eksperimentere med builds og kæmpe mod overvældende odds, vil beta-versionen med sine begrænsede klasser og akter helt sikkert kunne give dig masser af underholdning. Hvis du derimod foretrækker at opleve spillet i sin fulde form, er det måske værd at vente på det færdige produkt.