The Shores of Tripoli
Christopher kigger nærmere.
Historien er præget af utallige krige, og mange markante konflikter har fundet sted, herunder Trediveårskrigen og Napoleonskrigene. Inspireret af denne æra har Kevin Bertram fra Fort Circle Games skabt brætspillet The Shores of Tripoli, som omhandler den historiske konflikt, hvor USA gik i krig for at undgå at betale tributer til de grådige pirater fra de såkaldte Barbarstater. Konflikten førte til, at USA søgte støtte fra Sverige, og sammen besejrede de Barbarstaterne og vandt krigen. Selvom denne krig ikke er blandt de mest kendte, har Kevin Bertram med sit spil sat fokus på dens historiske betydning – og det er netop denne, vi nu skal dykke ned i. Spillet strækker sig over seks runder i årene (1801–1806) og følger de fire årstider: forår, sommer, efterår og vinter. Hver sæson består af to ture for hver spiller – først den, der spiller som USA, og derefter den, der spiller som Tripoli. Når sæsonen er overstået flytter man den sorte brik til det næste år, og således forsætter spillet til det sidste år er nået, og USA bør have vundet krigen mod piraterne.
I sin helhed er The Shores of Tripoli et brætspil, men det indeholder også elementer, der minder om et deckbuilder-spil, da kortene spiller en central rolle i spillets dynamik. Hvert kort har en specifik funktion, og begge spillere kan aktivere deres kort på forskellige måder. Nogle kort fungerer som "eventkort," der aktiveres direkte på brættet, mens andre kan bruges til at bekæmpe pirater eller til at opruste ens styrker. Derudover findes der særlige kampkort, som kan anvendes i konflikter og kombineres med andre kort, hvis bestemte betingelser er opfyldt. Det er dog værd at bemærke, at nogle event- og kampkort kun kan bruges én gang, mens andre kan genanvendes flere gange i løbet af spillet. Dette gælder også bestemte tidspunkter, ofte i forbindelse med specifikke begivenheder. Da jeg spillede The Shores of Tripoli, mindede det mig om Master and Commander med Russell Crowe. Ligesom fjenden i filmen gemmer sig i tågen, skaber spillet spænding og usikkerhed om, hvornår modstanderen slår til. Man kender ikke deres kort, og pludselige træk kan ændre alt, hvilket gør spillet både intenst og genspilningsværdigt.
Komponenterne i The Shores of Tripoli er virkelig gennemførte og understøtter spillets tema perfekt. Man bliver draget ind i en tidsperiode præget af fregatter, både, gulddukater og – selvfølgelig – pirater. Ligesom mange andre brætspil er mange af delene lavet af træ, men kvaliteten her er særlig bemærkelsesværdig. Spillebrættet er både smukt designet og robust, hvilket giver en følelse af holdbarhed og elegance. Gulddukaterne er runde, lette og malet i en gylden farve, der gør dem meget autentiske og tro mod temaet.
Kortene er et højdepunkt – de er smukt illustrerede med fantastisk billedkunst, der virkelig indkapsler stemningen fra berberkrigen. Når man spiller, føles det næsten som at være en del af historien. Terningerne er en anden vigtig komponent, og jeg må sige, at jeg elsker dem – især i dette spil. De er dog meget små, hvilket både kan være en fordel og en ulempe. På den ene side giver de spillet en særlig charme, men på den anden side kan det også få spillet til at føles en smule mindre tilfældigt, fordi de små terninger ikke altid ruller lige så frit som større terninger ville gøre. I denne krig rulles der mange terninger, og meningerne om deres størrelse vil nok være delte. Nogle spillere vil måske mene, at de små terninger ikke får den opmærksomhed, de fortjener, mens andre ser dem som en naturlig del af spillets sandsynlighedsprøve og mekanik. Uanset hvad tilføjer de et spændingselement, der er afgørende for spillets intensitet.
Kevin Bertam har skabt et ganske underholdende krigsspil, eller som nogle kalder det, en "krigsimulator". Jeg blev godt underholdt, men jeg føler, at spillet primært henvender sig til nybegyndere. Det er ikke for garvede spillere, der har erfaring med mange brætspil, men det er bestemt spilbart og sjovt – især fordi man spiller som to spillere i berberkrigen. Jeg prøvede at spille det i solo mode, og det var jeg lidt spændt på. En ulempe er, at du KUN kan spille som Amerika, hvilket jeg synes er lidt ærgerligt, da man ikke har mulighed for at spille som en af barbarstaterne. AI'en fungerer fint, selvom det er dig, der styrer modstanderen, og den giver den nødvendige udfordring. Du kan spille spillet på under en time, og det virker helt klart til at være rettet mod nybegyndere indenfor genren.
Plus:
- Hurtig at lære
- Sjov i solo mode
- Høj genspilningsværdi
Minus:
- Nogle regler kan være forvirrende
- Det er mest rettet til nybegyndere.
En særlig tak fra Hiscore skal hermed gives til Fort Circle Games for at have sendt en kopi af Shores of Tripoli til os.