BioShock Infinite: The Siege of Columbia

Plaid Hat Games

Plaid Hat Games har taget en stor chance ved at omdanne et computerspil til et brætspil. Hvis man har kendskab til Bioshock-historien, vil man bemærke, at spillet kombinerer elementer fra 1930'ernes film noir med fremtidens eller nutidens teknologiske fremskridt.

Brætspillets tema tager spillerne med til en flyvende by, som er detaljeret beskrevet med smukke bygninger og lokationer, der er nummereret for de point, som spillerne skal samle. Byen er bundet sammen af en avanceret form for togskinner, der forbinder øerne. Spillet foregår i Columbia, en svævende by, der emmer af steampunk og amerikana. Spillerne påtager sig rollerne som Vox Populi-oprørerne eller Founders, den herskende klasse i Columbia. Målet med spillet er at få kontrol over byen ved at erobre vigtige steder, eliminere fjender og samle ressourcer.

For at forstå gameplayet i spillet er der tre faser, som man skal igennem hver gang man spiller en runde: "Verdensbegivenheden", "Den personlige fase" og "Refresh-fasen". Den første fase afgør hele spillet, da man her skal trække et kort fra bunken og placere det synligt på bordet. Kortet giver fordele, hvis man vinder den politiske afstemning, der hører med til kortet. Hvis man bliver førstespiller, kan man opgradere sine enheder og stå stærkere i starten af spillet. Det er faktisk ret sjovt at spænde ben for andre i den politiske afstemning. Man kan vælge at stemme eller lade være, men man skal være opmærksom på, at hvis man springer fra, giver man fordelen videre til sin modstander. Så man bør tænke sig godt om, inden man træffer sin beslutning, da den kan få vidtrækkende konsekvenser for en selv, og ens muligheder kan blive ødelagt.

Nu kommer vi til det andet kort, som skal tages frem fra den anden bunke i denne fase. Det er det kort, der giver point, hvis man klarer de missioner, man bliver bedt om. Det er faktisk den store drivkraft i spillet. Det gælder om i sin helhed at få samlet de 10 sejrspoint, som gør, at spillet afsluttes, og vinderen kåres. Der er mange måder, man kan vinde sine point på, men du finder ud af, at det ikke er så let, som det altid ser ud. Du får også point for at erobre flere områder på samme tid, og det kan være, at du har 4 bydele inden for samme rækkevidde, som giver en samlet pulje. Det afhænger nu af, om du kan holde på disse områder, og hvis du til gengæld ikke kan holde på dine områder mod fjenden, taber du de samme velfortjente point igen. Du må nu gøre alt, hvad du kan, for at få dem tilbage. Har du kort nok på hånden til at slå din modspiller i kampene, eller har du brugt dem alle?

Når vi nu hele tiden taler om kortene, så lad os kigge lidt nærmere på, hvad de indeholder. Du har mulighed for at gøre brug af disse tre forskellige værdier:

Styrke: Hvem der vinder med den højeste kampværdi.

Indflydelse: bruges til at vende skuden i den politiske afstemning.

Økonomi: som bruges til at købe enheder, strukturer og opgraderinger.

Alle kort i spillet har forskellige værdier, og hver spiller har fem kort på hånden. Hvis du bruger for mange kort i starten af verdensbegivenhedsfasen, risikerer du at mangle kort senere i spillet og dermed ikke have mulighed for at få penge eller gå i krig. Det er afgørende at træffe velovervejede valg om, hvordan du bruger dine kort. Hvis du bruger for mange kort på én gang, kan det også føre til et massivt magtskifte.

I den anden fase, "Den Personlige fase", har du mulighed for at købe eller sælge kort, opgradere dine enheder, flytte dine tropper eller gå i krig. Det er her, du skal tænke på, hvordan du vil samle og bruge dine ressourcer. Det er en afbalanceret fase, hvor det ikke er let at få sølvmønter, medmindre du vinder i krig eller sælger dine kort.

I "Refresh fase" kan alle spillere tage nye kort eller bytte dem ud efter endt tur på brættet. Dette kan være en risikabel chance at tage, da du aldrig ved, hvad du får. Når denne fase er overstået, er runden slut, og spillet fortsætter med en ny "verdensbegivenhedsfase".

Det handler dog ikke kun om kortene, meget held spiller også ind med brugen af terninger, og det ville ikke være et brætspil uden dem. Terningerne bruges til forskellige begivenheder i spillet. De kan bruges til yderligere indflydelse, mens de røde og hvide terninger repræsenterer kampkraft. Der er også de gule terninger, som bruges til at krydse de rør, der er koblet på bydelene.

Det er de såkaldte "Skyline"-kort. De giver dig mulighed for at rejse store afstande, men med en vis risiko. Kast de gule terninger hver gang du vil have en enhed til at rejse med Skyline. Hvis du får en tommelfinger op, er du sikker på at komme over afgrunden. Hvis der ikke dukker en tommelfinger op, men et tal i stedet, skal du betale det antal kort, som terningen repræsenterer. Disse kort fjernes nu, og enhederne, der falder i afgrunden, forsvinder også. Dette kan virkelig bringe det værste frem i én, især hvis man har brugt store summer på mange enheder.

Hvordan er enhederne i spillet? Du starter med en leder for din gruppe. Lederne kan flyve over store afstande, mens tropperne kun kan bevæge sig en ad gangen. Når kampene begynder, har man forskellige terningesæt afhængigt af, hvilke enheder man bruger. Du kan have en særlig enhed, som bruger de blå terninger, og du har din leder, som bruger de røde terninger. I The Siege of Columbia er de røde terninger de højeste terninger, du kan få. Lederen giver mere modstand sammen med de blå terninger end de hvide terninger, som de almindelige tropper bruger. Man kan selvfølgelig kombinere terningerne, afhængigt af hvilke enheder man vil angribe med. Du kan for eksempel fordoble styrken af de kort, du har på hånden. Hvis jeg har en enhed, der f.eks. giver fire i styrke, og nu lægger et kort oven på, som har syv i styrke, og lægger dem sammen med de fire, så har jeg nu elleve i alt. Plus, jeg skal også slå med de terninger, som mine enheder repræsenterer. Det bliver spændende at se, hvor meget angreb jeg kan give samlet set.

Du har også et karakterark fyldt med 1'ere og 2'ere, som viser, hvor meget du vil opgradere dine enheder. Det kan være styrke eller økonomi, som du synes giver mening eller afgøre, hvordan du skal agere i kamp. Du kan også bruge karakterarket til at låse op for forskellige egenskaber, så din person på kortet kan få det fulde udbytte. Alt dette tilføjer endnu mere kompleksitet til et allerede komplekst spil.

Det kan være en udfordring at håndtere Booker og Elisabeth, da de kan have både positive og negative effekter på spillet. For eksempel kan Elisabeth hjælpe med at hente kort og ressourcer, mens Booker kan forstyrre dine enheder eller stjæle dine ressourcer.

Det er vigtigt at være opmærksom på deres tilstedeværelse på brættet og at have en plan for, hvordan man vil reagere, når de dukker op. Nogle gange kan det være bedst at undgå dem, mens det andre gange kan være nødvendigt at tage chancen og forsøge at få gavn af deres effekter.

Det er også en god ide at tage højde for, hvilke karakteregenskaber dine enheder og din leder har, da det kan påvirke din evne til at håndtere Booker og Elisabeth. For eksempel kan en leder med høje kampfærdigheder være i stand til at besejre Booker, mens enheder med høje intelligensværdier kan have en større chance for at udnytte Elisabeths hjælp til at samle ressourcer.

Det er vigtigt at huske, at Booker og Elisabeth er en del af spillets mekanik og ikke direkte styret af spillerne. Deres handlinger og bevægelser er bestemt af verdensbegivenhedskortene og Elisabeths egen spilleplade. Det er derfor vigtigt at tage hensyn til deres tilstedeværelse og agere derefter, da deres tilstedeværelse kan påvirke spillet på forskellige måder. Hvis Booker og Elisabeth er sammen, kan det eksempelvis udløse en stærkere modstander eller en ekstra udfordring, som spilleren skal forholde sig til.

Hvis "verdensbegivenheden" ikke indikerer andet, kan du være sikker på, at Booker ikke vil angribe dig med sine tre røde terninger. Men vær forberedt på at miste mænd i kampen mod ham, da han er en hård modstander. Med held og gode kort kan du dog have en chance for at vinde. Hvis du besejrer Booker, vil Elizabeth nu være under dit kontrol, hvilket vil udløse en økonomisk fordel på 10 sølvmønter. Men det kræver stadig stærke kort og held med terningerne. Booker vil også have en stemme i verdensbegivenheden, og hvis du er på den tabende side, kan hans stemme hjælpe med at forhindre din modstander i at vinde for suverænt. Han kan også hjælpe dig med at starte som den første spiller.

Vær forsigtig, hvis Booker bliver fjernet fra brættet i spillet. Han vil altid vende tilbage, når spillet starter forfra efter de tre faser, og en ny verdensbegivenhed vil begynde. Denne gang kan kortet muligvis vise, at Booker vil skynde sig til Elisabeth's position for at beskytte hende og angribe med det samme. Dette vil sandsynligvis ske i samme område, hvor du vandt den tidligere kamp. Men der er en chance for, at det nye kort, der trækkes, vil flytte Elisabeth til et nyt område, hvor Booker vil følge hende og beskytte hende, og til din fordel kan de ende op på din modspilleres område.

Det er vigtigt at holde øje med tidslinjen for Booker og Elisabeth, og undgå at de forlader den flyvende by, som er målet i spillet. Hvis de forlader, vil spillet være tabt for begge parter. Forsøg derfor at forsinke processen ved at få Booker slået hjem. Det er ikke kun din modstander, der er en trussel, det er også Booker og Elisabeth.

Det kan være en fordel at miste færre mænd end din modstander, da det kan gøre dig stærkere. Men hvis din modstander fortsætter med at angribe dig og tage dine tropper, kan du prøve at samle en hær ved at sælge dine kort. Byg en højborg og forsvarskanoner på din plade, men pas på, hvis du mister dem, vil området med bygningerne blive tabt. Uanset hvad, er det vigtigt at holde din hær og baser i live så længe som muligt.

Alt i alt er Bioshock Infinite: The Siege of Columbia et strategisk brætspil med mange komplekse regler. Hvis du er en brætspilsfan, der elsker denne type mekanik, vil du måske nyde det politiske spil mere end selve kampene inden for infanteriet. Når du først har lært det, er det underholdende i mange timer, men det kræver ekstra tid at forstå selve konceptet. Da jeg undersøgte brætspillet for at danne grundlag for min anmeldelse, måtte jeg kigge meget i manualen og se den video, der blev henvist til. Desværre er det en minus, at en video skal forklare spillet, i stedet for at lade manualen forklare sig selv. Selve konceptet omkring spillet er ikke særlig unikt, og det er noget, jeg personligt mener, man har prøvet før.

For at få flere soldater skal du købe eller bytte kort og derefter erobre områder ved at placere forskellige tropper og gennemføre de tildelte missioner. Lyder det bekendt? Det er ikke en ny formel og kan også betegnes som en avanceret version af Risk. Designet af de små figurer og rekvisitter fra spillet vil dog gøre enhver fan, der kender universet, tilfreds. Jeg kan også lide spillets design og måden, det er bygget op på med de flyvende bydele i den store by. Hvis jeg laver flere brætspilsanmeldelser i fremtiden, vil de ikke være lige så lange som denne. Men det er et svært spil at forklare, og det er mit job som anmelder at gøre det forståeligt for mine læsere. Så hvis du vil have en oplevelse, der forbliver tro mod værdierne fra Irrationals skydespil, bør du absolut give Siege of Columbia en chance. Ellers bør du holde dig til langt mindre komplekse brætspil.

Plus:

Minus