Stonemaier Games

Red Rising

René fortæller.

Stonemeier Games har skabt et Deck-Building spil som tager udgangspunkt i en bogserie som er skrevet af sci-fi forfatteren Pierce Brown. Hvis man koger historien ned til en bullion terning, så handler det kort fortalt om at vi befinder os i et dystopisk samfund som er inddelt i forskellige samfundsklasser. Hver person har sin egen farve som repræsenterer den plads de har fået og om man kan lide det eller ej, sådan er vilkårene under disse barske forhold. Det korte af det lange er at farven ”Rød” er den laveste rang i samfundet hvorimod Guld er den gudeagtige elite som bevarer magten i toppen. Hvis vi skal omdanne det til et brætspil eller ”Deck-Building”, så er perspektivet i hele spillet at man søger at opnå magt, have del i den politiske indflydelse som samfundet består af. Ja, i det hele taget at blive den højeste hvor janteloven er ikke eksisterende. Tematikken i historien er lidt i stil med Dune eller Foundation serien. Disse 2 herrer er store ord for et ”Deck-Building”, men mit argument for dette er at du har de forskellige ”klasser” eller ”Houses” som tilhører bestemte grupper indenfor et politisk samfund altså de forskellige klasseskel man kan have. Det politiske magtspil om hvem der skal være den højeste, og hvordan man vil kæmpe sig til magten. Red Rising har ikke noget at gøre med disse 2 universer, men det føles kraftigt inspireret, og det vækker stærk interesse!

Lad os prøve at se lidt nærmere på spillet. Du starter med 5 tilfældige kort på hånden. Et af disse 5 kort skal lægges på en af de 4 placeringer på brættet som har 2 tilfældige kort der ligger klar på hvert felt. Disse felter er Jupiter, Mars, Luna og ”The Institut”. De bliver brugt på kortets aktion når man ”deployer” kortet alt efter hvor du vælger at placere dem på de 4 felter. Hovedtanken i spillet er at du skal lægge et kort for at få et nyt, og om det er værd at satse det kort som du nu ligger fra dig. Det er dét der er livsnerven i Red Rising.

For at blive sejrherren skal du kunne lave kombinationer ud af 112 unikke kort i forskellige farver (Rød, Guld, Hvid, Grå osv.) Det giver dig fordele ved hjælp af de 4 felter på brættet som står for den politiske indflydelse (The Institut), Helium Krystaller (Mars), og størrelsen på din flåde (Jupiter), og suverænitet (Luna). Det gælder oveni at få de bonusser som kortene giver fra sig, og få ekstra point ud af dem så meget som muligt. Når du for alvor går i gang med selve spillet så er det nu du skal tænke strategisk. Hvilke kort vil du gerne smide fra dig, og hvem vil du tage op i stedet? Dit tidligere kort er nu til at få igen fra brættet men din modstander tager det akkurat fra dig. Du skal nu til at tænke på en ny slagplan da den tidligere ikke længere lever op til hensigten. Det kan også være at din modspiller har lagt et kort ovenpå dit gamle eller et nyt som så rimelig godt ud, og var rigtig godt pointmæssigt. Nu kan det så ikke længere tages fra brættet. Ja, hvordan får man det hele til at gå op i en højere enhed? Du kan kun tage et kort af gangen fra toppen af en bunke medmindre andet er angivet på kortet. Det har en værdi øverst til venstre der angiver point, og giver det samlet resultat til slut når alle kort bliver talt sammen.

Hvert kort har sin egenskab i spillet. Det kan være at du gerne vil samle helium krystaller for at opnå de ressourcer du godt kunne tænke dig som er med til at afslutte spillet. Hvis du f.eks. har det røde kort iform af ”Uncle Narol”. Så når du lægger ham får du 2 ekstra helium pr gang du får ham i hånden, og det er jo ikke så dårligt hvis det er helium du konkret går efter. Hvert sit kort har sin unikke fordel og det er det der gør at man får indsamlet resurser. Hvis vi kigger på bunden af hvert kort, så kan det være noget der giver en velsignelse eller forbandelse i form af noget du f.eks. kan opnå som bonus eller kan blive taget fra dig. Du kan have Deanna i dit deck som giver dig ekstra point, hvis du har endnu et rødt kort i hånden. Hvis vi slår Deanna og Uncle Narol sammen så får vi 26 point sammenlagt. Det kan også være ”Ragnar” som er en firkant skåret karseklippet lejemorder der kan slette eller ”banish” dit kort. Hvis du lægger ham så tager han det kort der er øverst i toppen på brættet på det felt du ønsker, og fjerner det helt fra spillet. Hvis det er et guld eller gråt kort der bliver fjernet får du en belønning der giver dig en kube på den politiske indflydelse på ”The Institute.”

Det er et stort udvalg man kan gøre sig af kombinationer, og spillet ændre sig hele tiden. Det gør faktisk spillet interessant, og giver en stabil og god genspilningsværdi. At man får nogle gode kort på hånden, og får skabt nogle spændende kortkombinationer er vigtigt men det er ikke afgørende i den forstand. Det der betyder noget for spillet er at du spiller et kort på et sted, og bruger aktionen og derefter tager et kort fra en anden placering eller bunke. Det er placeringerne der betyder noget, og du skal virkelig tænke dig om hvad du foretager dig. Hvis du ligger dit kort på feltet ”Mars” så får du ikke helium fordi dit korts ”aktion” tæller. Men ligger du det på et af de andre 3 felter, så får du helium hvis du taget et kort fra den placering.

Det vi nu skal nærmere ind på er at når du skal vælge kort fra brættet så skal man tænke på det pointmæssige. Hvis du tager fra Mars, får du helium, og hver af dem er tre point værd. Hvis du vælger at fokusere på instituttet, giver det dig mulighed for at placere en kube på det. Alle får point for at have indflydelse der, men den person, der har flest af disse ”kube”, får mere værdi når der skal lægges sammen i point optællingen. Hvis du lægger kort hos Jupiter, kan du sende dit rumskib afsted så din flåde vokser, og de point er du også afhængig af hvis det er det du vælger at investere i. Det er en fordel, og også en form for tvang du er jo nødt til at investere i 2 ud af de 4 felter. Du kan ikke bare satse kun på helium, du er nødt til at udvide dig på de forskellige områder inden spillet afsluttes. Når du sidder og betragter begivenhedernes gang, og føler at du ikke kan komme videre i spillet. Så kan du trække fra toppen af bunken af kortene, og slå med den specielle terning. Der kan du så se evt. hvilke ressourcer du kan få fat i. Det vil hjælpe dig til at være hurtig med at samle, og få lukket spillet. Hvis du føler at du har nogle gode point som det er på tide at tælle op. Men ved at bruge terningen kan du være heldig at du også kan slette et kort altså ”Banish” det hvis du får den mulighed. Det er skønt at irriterer dine modspillere, men det gør også at der frigøres nogle ekstra kort fra de 4 felter som du nu har udsigt til at tage i næste tur. Hvis du er heldig!

Hvis du derimod er tilfreds med din hånd. Så kan du vælge med det pæne ord at ”scoute”. Det betyder blot at du hverken spiller et kort ud eller tager et. Du trækker i stedet fra bunken, og placerer blot kortet på et sted, og du optjener stadig placeringsbonussen. Det kan give en fordel for modstanderne da det kan være et kort de selv skal bruge, og bliver måske mere selvsikre i pointoptællingen imod dig.

Husk! Den tid du bruger på at kombinere nogle gode kort, den tid det tager, gælder også det samme for dine modspillere. Når spillet afsluttes, og dine modspillere er færdige med at tage deres turer, så skal man tælle de endelige resultater. Du optjener point fra den samlede værdi af kortene på din hånd, din position på flådebanen, antallet af helium-krystaller, om du har suverænitet-markøren ved dig? Du skal også tænke på din indflydelse i det politiske miljø, og at have Suverænitet-markøren giver 10 point oveni, så det er uden tvivl en klar fordel!

Da jeg sad med René og testede spillet, gjorde jeg desværre det stik modsatte af hvad spillet går ud på. Jeg skyndte mig med at samle ressourcerne så hurtigt så muligt. Da jeg fik afsluttet spillet, og jeg sad tilfreds tilbage med mine syv kubes i det politiske miljø, og 8 helium-krystaller fra Mars. Så opdagede jeg til stor skræk og rædsel at René fokuserede på det som spillet nemlig går ud på: At samle point i form af kortene, og derefter så vælge at lukke spillet. Jeg måtte se mig slået, og sætte mig over i skammekrogen. Så det handler ikke om at være hurtig, men at være snedig. Så sørg for at samle de kort der giver mening, og ligeså forsigtigt bygge de ressourcer op du har behov for. Ja, dette er virkelig et strategisk og underholdende Deck-Building spil.

Stone Meiergames sendte denne flotte standardudgave af Red Rising, og når jeg åbner den dejlige solide kasse med det flotte grafiske design, og ser de slidstærke papstykker illustreret med de klasser man kan være. De forskellige kuber i farve og plastik, de smarte miniaturerumskibe, de flotte kort som med det tegneserieagtige design. Så må jeg sige at der er sans for detaljerne. Helium-krystallerne er fine som små ildrøde ædelstene som de puttes i et bæger der ligner et rævehoved. I æsken medfølger der også to regelbøger. En for solospil med et sæt med 30 kort til at køre spillets solo-automatik, og standardreglerne. Der er intet ondt at sige til spillets indhold, design eller tematik.

MEN der er et lille men. Jeg kan godt mærke at spillet ikke gør det særlig udfordrende når man er 1-2 spillere. Jeg vil på det kraftigste anbefale at man er mindst 4 personer, og det gør også spillet sjovere, for så er der pludselig flere vinkler man skal have for øje. Det sjove som tidligere omtalt er at ”huske” de kort som desværre kan falde til modstanders fordel. Tanken om hvilke kort var det nu modstanderen tog op til sit deck, det gør det nervepirrende, og man skal virkelig huske og holde øje! Min konklusion på Red Rising er at jeg håber at spillet forsat vil skabe interesse for dem som ikke har læst bøgerne. Man kan godt mærke at man er gået glip af en spændende historie om en ung mand der er en ”Jesus” skikkelse der skal være folkets frelser, og gør oprør mod overmagten. Disse detaljer fremgår desværre ikke af brætspillet. Men hvor om alt er, så kan Red Rising klart anbefales, og det har en høj genspilningsværdi. Man er godt underholdt i den time eller timer alt efter hvor mange man er i spillet, og hvor hurtig man er til at lære kortenes fordele og ulemper! Det vil være en god ting at kende bøgerne, og karaktererne, man vil fatte endnu mere kærlighed til spillet, men det ødelægger ikke helhedsindtrykket, tværtimod! Normalt har Deck-Building ikke sagt Stoffer så meget. Men efter denne oplevelse er vi friske på et spil mere, og Red Rising var Stoffers ilddåb indenfor denne genre.

TAK Stonemaier Games!

Plus:

Minus: